Hvis du ikke kan se denne meddelelse se den i din browser .
Gå til forsiden

FANØ KNITTING FESTIVAL

VI AFLYSER OG UDSKYDER FANØ STRIKKEFESTIVAL TIL 2021

VI AFLYSER OG UDSKYDER FANØ STRIKKEFESTIVAL TIL 2021

Kære festivaldeltager.

Vi har kæmpet en sej kamp for at tilpasse os diverse retningslinjer fra myndighedernes side, og hele vejen igennem været optimistiske med hensyn til at gennemføre vores festival, men desværre går det ikke vores vej i bekæmpelsen af covid-19.De seneste ugers smittetal er dybt bekymrende, men det helt afgørende punkt er, at forsamlingsforbuddet ikke bliver hævet som forventet.

Vi har foretaget diverse større justeringer i vores set-up, både med hensyn til antallet af solgte billetter og indretning af vores festivalpladser, ligesom vores sikkerhedsplan er blevet justeret og strammet op for at kunne håndtere afstandskrav etc., men vi må også erkende og respektere, at forsigtighedsprincippet ved så stort et arrangement som vores er vigtigere. Vi tager jo på strikkefestival for at samles og have det sjovt sammen.

Derfor har vi truffet den meget tunge beslutning at udskyde vores festival og 15 års jubilæum til 2021.

MANGE AFLYSNINGER FRA UDLANDET

MANGE AFLYSNINGER FRA UDLANDET

Vi har over de seneste dage været i kontakt med mange af vores gæster, undervisere, artister og standholdere, specielt fra udlandet, der har været nervøse og skeptiske i forhold til at deltage i festivalen på grund af covid-19. Dette har medført annulleringer af nogle af vores hovedarrangementer.

Vi ønsker naturligvis, at både udstillere og publikum får den bedst tænkelige oplevelse, men forudsætningerne er i vores optik bare ikke længere til stede i år. Fanø Strikkefestival er en international strikkefestival, og vi er afhængige af, at vores udenlandske aktører også deltager.

2020 har på alle måder været et specielt år for os alle, men vi glæder os til at vende tilbage med Fanø Strikkefestival 2021.

SAMME PROGRAM I 2021

SAMME PROGRAM I 2021

Hele programmet for 2021 bliver stort set det samme som planlagt i år, derfor opfordrer vi også vores gæster til, at de beholder de billetter, de har købt, MED MINDRE de ikke ønsker at deltage i 2021. Så refunderer vi selvfølgelig beløbet. Alle, der har købt billetter, vil blive kontaktet af os på mail.

Vi håber naturligvis på, at vi i 2021 ikke er så sårbare overfor Corona som i år. Derfor planlægger vi også, at 2021 bliver det år, hvor vi med et års forsinkelse, kommer til at afholde et brag af et 15-års jubilæum fra den 16-19/9 2021.

HVORDAN STÅR DU ?

HVORDAN STÅR DU ?

Vi udskyder festivalen til 2021, fra den 16-19/9 2021, med det samme program-indhold som i år.

Vi suspenderer salget i 2 uger frem til den 22. August 2020.

Du som festivaldeltager har nu 2 uger til at beslutte, hvad du ønsker at foretage dig.

1) Hvis du ønsker at deltage i 2021 på de samme arrangementer, som du har booket i år, skal du ikke foretage dig noget. Behold din ordrebekræftelse/festival armbånd, som nu gælder for 2021.

2) Hvis du ikke er sikker på, hvad du vil deltage i i 2021, men du ved, at du kommer, så kan du konvertere din billet til et gavekort, gyldigt i 1 år fra konverteringsdatoen til køb af billetter hos Fanø Strikkefestival - du kan konvertere din billet inde fra din ”Brugerkonto” på www.tikkio.com

3) Er du usikker på, om du kommer i 2021, refunderer vi det fulde indbetalte beløb. Send os en mail på: mail@strikkefestival.dk med dit ordrenr., hvad du har tilmeldt dig, og hvad du ønsker at få refunderet, og VIGTIGT dit bank-konto-nr. til refunderingen.

Deadline for fuld refusion er den 21/8-2020. Herefter er vores almindelige afbestillingsbetingelser gældende.

VI FORTSÆTTER MED AT SÆLGE BILLETTER TIL 2021

VI FORTSÆTTER MED AT SÆLGE BILLETTER TIL 2021

De afmeldinger, vi modtager, kommer til salg igen fra den 22/8 2020, da vores program for 2021 ikke kommer til at ændre sig væsentligt.

Såfremt du ønsker at beholde din billet til 2021, er vores almindelige afbestillingsbetingelser naturligvis fortsat gældende.

Du kan således nu afbestille mod et gebyr frem til den 1/8 2021, såfremt dette måtte blive nødvendigt.

VI SES I 2021

VI SES I 2021

Hvis I alligevel ønsker at komme til Fanø i september, så forvent, at vi laver et eller andet for at hygge om jer.

Mere herom senere, så hold stadig øje med nyhedsbrevene fra os.

Med ønsket om en fortsat dejlig sommer og et STORT gensyn til september 2021, hvor vi lover jer et BRAG af en strikkefestival og et forsinket 15 års jubilæum.

De allerbedste hilsener fra Fanø

Christel og Jørgen Seyfarth

Arrangører

Gå til forsiden
Klik her hvis du ønsker at afmelde.