Hvis du ikke kan se denne meddelelse se den i din browser .
Gå til forsiden

VI FLAGER FOR DANMARK

STATUS FRA FANØ STRIKKEFESTIVAL

I DAG ER EN SÆRLIG DAG

I DAG ER EN SÆRLIG DAG

Kære strikkere.

Efter en lang Corona-pause uden nyhedsbreve fra Fanø Strikkefestival, er det en stor glæde, at vi netop på denne smukke sommerdag, igen for alvor er tilbage ved (strikkefestival)tastaturet og klar til at holde jer alle sammen ajour med vores alle sammens strikkefestival.

Dagen idag er helt speciel her på Fanø, for ikke alene fejrer vi sammen med hele landet, Danmarks genforening, men lige netop idag, mærker vi her på øen effekten af, at den tyske grænse er blevet åbnet for alle vores tyske sommergæster. Hele natten og hele dagen idag, vil færgen være propfuld af glade forventningsfulde tyskere, der bliver modtaget på øen med danske flag og med det mest fortryllende sommervejr, hvor Fanø fremstår allersmukkest.

Det minder næsten om ankomsten af alle vores gæster til Fanø Strikkefestival.....

 

BESTIL ONLINE

BESTIL ONLINE

Vi har reduceret antallet af billetter. og det er i år kun muligt at købe billet online. Der er altså intet salg af entrebilletter ved døren. Hermed sikrer vi os, at vi har helt styr på, hvor mange gæster, vi får.

Vi kommer også til at indrette teltet og skolens aula således, at det er forsvarligt at færdes rundt, ligesom vi har taget højde for afstand og plads til siddende gæster i lounge-områderne.

Dertil kommer, at vi med vores nye billetsystem, kan scanne alle ind ved indgangene. Det betyder, at alle kan komme hurtigt ind på selve festival-området.

 

DER ER STADIG LEDIGE PLADSER

DER ER STADIG LEDIGE PLADSER

Vi havde solgt langt over halvdelen af programmet, da Corona lukkede Danmark ned. Men selv under nedlukningen blev der booket på webshoppen.

Der er derfor flere workshops, strikke-caféer, aftenarrangementer og øvrige events, der allerede er fuldbookede, men der er stadig mange spændende arrangementer, man kan melde sig til.Så du kan sagtens nå at være med endnu.

 

http://strikkefestival.dk/
NYHEDSBREVE HVER FREDAG

NYHEDSBREVE HVER FREDAG

Frem til strikkefestivalen vil I hver fredag modtage et lille nyhedsbrev fra Fanø Strikkefestival med fokus på bestemte arrangementer, opdateringer o.l.

Idag vil vi blot sige "glædelig genforeningsdag" til jer alle og i tankerne mindes alle de dansksindede i Sønderjylland, der kæmpede så hårdt for at komme tilbage til Danmark.

Pas på jer selv!

Masser af sommerhilsener her fra Fanø,

Christel og Jørgen Seyfarth

Arrangører

Gå til forsiden
Klik her hvis du ønsker at afmelde.