Hvis du ikke kan se denne meddelelse se den i din browser .
Gå til forsiden

NYHEDSBREV 07/2020

FAIR-ISLE MED GLIMMER, FARVER OG STRUKTUR

FAIR-ISLE MED GLIMMER, FARVER OG STRUKTUR

Kære festivaldeltager

Vores fair-isle workshops er meget populære, og det vidner om, at mønsterstrik til stadighed er populært at strikke. På Fanø Strikkefestival tilbyder vi forskellige former for fair-isle workshops, men de er alle ved at være helt udsolgte.

Vi har dog stadig pladser på søndagens workshop med designer Dorthe Merete Lykke Jensen. 

På denne workshop vil vi udfordre den kendte fair-isle teknik med farver og struktur og designe egne mønstre.

Der tages udgangspunkt i gamle skandinaviske mønsterdiagrammer, og på maskepapir tegnes der nye smukke mønstre. På strikkepindene afprøves mønstrene med forskellige garntyper, garnfarver og krydres med struktur. Vi kommer ligeledes omkring at låse garnerne på bagsiden, opslag med 2 farver, magic-loop m.m.

Workshoppens kompetente underviser er designer Dorthe Merete Lykke Jensen, som udover at lave sine egne designs, også underviser på Skals Håndarbejds skole.

Der er i skrivende stund 9 pladser tilbage på denne spændende workshop.

BOOK DIN PLADS PÅ WORKSHOP 39 HER
FOREDRAG MED CLAUS DALBY

FOREDRAG MED CLAUS DALBY

STADIG LEDIGE PLADSER MED CLAUS DALBY

Vores aftenarrangementer fredag og lørdag er stort set udsolgte, men vi har stadig ledige pladser på Claus Dalbys foredrag torsdag aften.

Før foredraget serverer vi en lækker grøn menu fra restaurant Rankin Park. Herefter holder Claus Dalby sit populære foredrag om, hvordan det lykkedes den populære havemand at smide 40 kg ved at lægge kosten om! Og han har holdt vægten siden. 

Arrangementet afholdes på Fanø skole og ikke i Fanøhallen, som tidligere annonceret.

Torsdag den  17. september kl. 19 - 21.30

Glæd jer til en meget hyggelig aften.

BOOK EN AFTEN MED CLAUS DALBY HER
BEGRÆNSET ANTAL BILLETTER

BEGRÆNSET ANTAL BILLETTER

BEGRÆNSET ANTAL BILLETTER I ÅR

Vi har som tidligere annonceret begrænset antallet af entrebilletter i år, og det er ikke muligt at købe billetter ved døren. Dette gælder også for workshop pladser, aften-arrangementer, sejlture, guidede ture, etc. 

Billetsalget går strygende, og vi forventer at melde udsolgt indenfor de kommende uger. Derfor skal du ikke vente for længe, såfremt du stadig ikke har købt din entrebillet.

Programmet forbliver det samme, stort og flot, på trods af færre gæster. Vi ønsker at fejre vores 15 års jubilæum med jer - med manér! Du finder det aktuelle og opdaterede dagsprogram på vores hjemmeside.

 

LÆS PROGRAMOVERSIGTEN HER
AFBESTILLINGSBETINGELSER

AFBESTILLINGSBETINGELSER

AFBESTILLINGSBETINGELSER

Det er altid rart at vide, hvor man står, så her har du vores afbestillingsbetingelser.

Såfremt DU afbestiller INDEN 1. august gælder vores almindelige handelsbetingelser:

1) Vi refunderer alle arrangementer, bortset fra entrebilletter, som ikke refunderes. Da vi betaler gebyr til vores billetudsteder TIKKIO, opkræves et afbestillingsgebyr på kr. 50,- pr. event og pr. person.

Skriv en mail til os med dine bestillinger og hvad du ønsker, vi skal gøre.

EFTER 1. august refunderer vi ikke nogen typer af billetter. 

Såfremt VI aflyser events gælder følgende:

1) Den pågældende event refunderes 100%, alternativ anvises, såfremt dette er muligt

2) Du kan konvertere beløbet til et gavekort og gemme det til Fanø Strikkefestival 2021

HAV EN DEJLIG WEEKEND

HAV EN DEJLIG WEEKEND

HAV EN DEJLIG WEEKEND

Her på Fanø er der i disse uger højsæson, og ingen her husker en sommer med SÅ mange mennesker på øen. Det er også første år, så længe vi kan huske, at vi har hørt mere dansk end tysk i gaderne. Danskerne har simpelthen indtaget deres eget land, og vi nyder at have dem alle her.

Nu håber vi, at vejret også snart bliver rigtig sommervejr igen, selvom vi jo ikke kan klage over, at vi også har haft dejligt "strikkevejr" med køligere temperaturer og masser af vind.

Hav en rigtig dejlig weekend og pas godt på jer selv.

Bedste hilsener

Christel og Jørgen

Arrangører

LÆS PROGRAMMET ONLINE HER
KØB DET TRYKTE PROGRAM HER
KØB DET TRYKTE PROGRAM HER
Gå til forsiden
Klik her hvis du ønsker at afmelde.