Praktisk information

Praktiske oplysninger 2019

 

Da der løbende kan forekomme ændringer til vort program, vil det til enhver tid være teksten på www.strikkefestival.dk der er gældende.

 

FANØ STRIKKEFESTIVAL – BÅDE I NORDBY OG SØNDERHO

Strikkefestivalen afholdes både i Nordby og i Sønderho

NORDBY: Vi holder til på Fanøs helt specielle sted, "Den røde tråd" i Nordby. Her vil Fanø Hallen og Fanø Skole danne rammen om stande, loungeområde med café, foredrag, festaften og forskellig underholdning hele weekenden. Her finder du også festival-kontoret.

SØNDERHO: Vi holder til i Sønderho Forsamlingshus og Sønderho skole. Her vil der være stande og mulighed for at købe forskellige lækkerier, kaffe og kage samt vand, vin, øl og vand. Ved Sønderho skole er der strikke-café, hvor der serveres lidt mad og drikke også. Derudover vil der være strik-udstilling på FANØ KUNSTMUSEUM. Forskellig underholdning hele weekenden rundt i byen.

STRIKKEFESTIVALENS EGEN HJEMMESIDE

Fanø Strikkefestival har sin egen hjemmeside, www.strikkefestival.dk.  Den vil løbende blive ført á jour med eventuelle ændringer/nyheder, der måtte forekomme inden og i løbet af festivalen. Det er derfor en god idé at gå ind på siden, inden man kommer til Fanø, for at se om der f.eks. er ændringer i det, man har tilmeldt sig.

KØB DIN BILLET PÅ FANØ, HVIS DU IKKE HAR FORUDBESTILT PÅ E-SHOPPEN.

Vores festival kontor finder du ved Fanø Hallen i Nordby.  Her kan du købe entré-billet, tilmelde dig workshops, foredrag samt få alle de informationer om festivalen, som du har brug for. I INFO-rummet i Sønderho kan du  kun købe entré-billetter. INFO-rummet ligger lige ved busstationen. Her kan du ligeledes få tips og ideer til, hvad du kan lave i Sønderho.

Kontorets åbningstider:

Torsdag den 19/9 kl. 14 – 17.00

Fredag den 20/9 kl. 08.30 – 18.00

Lørdag den 21/9 kl. 08.30 – 18.00

Søndag den 22/9 kl. 08.30 – 15.00

Quick-check-in, diverse aften arrangementer og foredrag

Der kan opstå LANG kø ved indgangene til diverse foredrag, fredag aften og til forsamlingshus-aftenen lørdag. Vi tilbyder en ”Quick-check-in”, således at vi lynhurtig kan afvikle køen. Henvend dig personligt på festivalkontoret i god tid inden de forskellige events løber af stablen. Mod forevisning af din ordrebekræftelse får du udleveret det antal billetter, der fremgår af ordrebekræftelsen, og med denne billet i hånden kommer du hurtigt ind på plads.

FÆRGE

Check færgetider på www.færgen.dk

BUS/TAXA/CYKEL samt øvrig transport på Fanø

Esbjerg Taxi, tlf. 75 14 45 00 (kører kun i Esbjerg)

Fanø Taxi, tlf. 88 44 33 99

FESTIVAL BUS

Der indsættes 2 ekstra busser fredag, lørdag og søndag. De kører fredag og lørdag fra kl. 9.30 til 18.30 og søndag til kl. 16.30.

De kører en fast rute fra færgen til Fanø Skole, herfra til Fanø Bad og derfra til Rindby forbi forsamlingshuset og Kunstladen til Sønderho Gl. Fuglekøje og Sønderho rutebilstation med de eksisterende stop under vejs. Derefter retur samme vej.

Prisen vil være 50 kr. for at køre frit hele weekenden. Billetter kan købes i bussen, i festivalkontoret, i Inforummet i Sønderho og på turistkontoret i Nordby. Den normale bus på Fanø kører efter køreplanen til normale priser, men man kan bruge weekend billetten her også.

Minut afgangene bliver 00 og 30. Første afgang er fredag fra havnen i Nordby kl. 09.30 og sidste afgang fredag og lørdag fra Sønderho kl. 18.30 og søndag kl. 16.30. Vær dog opmærksom på, at der er tryk på bussen, og Fanø Strikkefestival kan ikke gøres ansvarlig for forsinkelser/ventetider, manglende plads i bussen, o.l., ligesom man skal være opmærksom på, at bussen ikke kører om aftenen.

TAG NOGEN MED, HVIS DU HAR PLADS I DIN BIL

Her en lille opfordring, som vi har fået fra en af sidste års deltagere: fyld bilen med strikkedamer, der står og venter ved bus-stoppestedet i Nordby og Sønderho, hvis du alligevel skal samme vej. Helt frivilligt naturligvis, men sympatisk idé!

CYKLER

Cykler kan lejes flere steder på øen – kontakt evt. turistbureauet herom, tlf. 70264200. Det er dejligt med en cykel og ganske praktisk. Det tager 10 minutter at cykle til stranden fra Nordby, 20 minutter til Rindby Strand og 40 minutter at cykle til Sønderho – i medvind. Regn med det dobbelte i modvind! Hvis du selv tager din cykel med, så kommer den gratis med færgen.

Ellers anbefales det at tage bil med til Fanø, hvis man gerne vil se mere af øen – og det anbefaler vi selvfølgelig. Derudover er der flere arrangementer, som kræver, at man selv kan køre til stedet. Bla. østers safari.

INDKVARTERING

Der er et væld af forskellige overnatningsmuligheder på Fanø, og lad os sige det med det samme: Vi er vant til at have mange gæster, så der er masser af plads til samtlige festival-deltagere! Festivalen afholdes i lavsæsonsperiode, hvorfor det er billigt at leje et sommerhus, en ferielejlighed eller en campinghytte, hvis man er flere, der rejser sammen. Der er også mulighed for overnatning på hoteller, kroer eller B&B, men sidstnævnte er erfaringsmæssigt ofte allerede fuldbookede året inden. Vent ikke for længe med at finde en overnatningsmulighed, såfremt du kun er ude efter overnatning for nogle enkelte dage.

Indkvartering i private hjem eller private sommerhuse/ferielejligheder

Over årene har vi introduceret formidling af privat indkvartering. Det var der rigtig mange, der benyttede sig af, og de fleste har booket ”deres” sted igen lige siden. Men nye steder er kommet til, og kommer i øvrigt løbende ind. Vi informerer om aktuel privat indkvartering på www.strikkefestival.dk. Strikkefestivalen formidler kun kontakten og har derfor intet at gøre med udlejningen i øvrigt. Vi lægger hele tiden nye henvendelser om privat udlejning ind på siden, så check igen, såfremt der meldes midlertidigt udsolgt. Dette er en meget populær form for indkvartering, da de lokale værter ofte synes, at der skal fortælles en god lokal historie, så vores gæster får en særlig oplevelse:

 

 
 

Fanø Turistbureau og info-standere

 tlf. 70 26 42 00  www.visitfanoe.dk .

Fanø Turistbureau henviser til overnatningsmuligheder, f.eks. bed & breakfast, hotel, ferielejligheder, kroer, campingpladser, sommerhusbureauer o.l. Her kan også bestilles brochuren ”Fanø Guiden”, som er god at have i lommen, hvis man færdes på egen hånd og vil vide alt om Fanø. Flere steder på øen er der opstillet Info-standere, som betjenes manuelt af gæsterne.

FORPLEJNING

Caféer og restauranter har åbent på det meste af øen. Check deres aktuelle hjemmesider. Der kan være rift om bord-reservationerne om aftenen, så vent ikke for længe med at booke bord.

ØVRIGE AKTIVITETER

Hvor mærkeligt det end lyder, så er der jo nogle, som har lyst til at se på andet end strik i weekenden! Hvad med at kigge nærmere på vores forslag til udflugter, man kan foretage sig, hvis man IKKE strikker, der er mange muligheder, bl.a. øl smagning på vores eget, lille bryghus, en omgang golf på Danmarks eneste links-bane eller noget helt tredje? Mere om aktiviteter på www.visitfanoe.dk eller her i programmet.

MUSIKALSK UNDERHOLDNING I NORDBY OG SØNDERHO

Under hele festivalen, vil vi diske op med musikalsk live underholdning, som sætter dig I en dejlig stemning. Se program, hvornår der spilles. Derudover vil der være anden spontan underholdning i gaderne og omkring festivalpladserne i begge byer.

AFTENPROGRAMMER I NORDBY

Alle aften-arrangementer har begrænset plads, og de plejer normalt at blive udsolgt ret hurtigt.

GRATIS FOREDRAG

DU har mulighed for at høre forskellige foredrag fra den store scene i Nordby. Disse foredrag er gratis, når du har købt entrebillet.

UDSTILLINGER

Der udstilles på FANØ KUNSTMUSEUM i Sønderho. Vær opmærksom på, at der skal betales entre for at se strikudstillingen, dog gives der 50% rabat ved forevisning af festival-armbånd. Samtidig ser man September-udstillingen med lokale kunstnere.

 

ÅBNINGSTIDER BUTIKS-STANDE

Fanø Skole og Fanø Hallen i Nordby og Sønderho forsamlingshus og Sønderho skole danner rammen om specielt inviterede butikker med både uld og kunsthåndværk. Sørg for, at du har masser af tid til at fordybe dig! Åbningstider som følger:

                             Fredag den 20. september kl. 10 – 18.00

                             Lørdag den 21.  september kl. 10 – 18.00

                             Søndag den 22. september kl. 10 – 16.00

UNDERVISNINGSSTEDER

Der undervises på FANØ skole i Nordby. Der er ingen workshops i Sønderho.

Størsteparten af festivalens workshop program foregår på FANØ skole, som er nyrenoveret og beliggende ud til skønt naturområde I programmet fremgår det, hvor hver enkelt workshop skal afholdes. Vi tager dog forbehold for ændringer, såfremt workshops ikke kan gennemføres, eller vi af en eller anden grund bliver nødt til at ændre på kursus lokalerne. Vi anbefaler derfor at du inden festivalens start tjekker på www.strikkefestival, om din workshop har flyttet lokale.

DET ER DESVÆRRE IKKE MULIGT AT BESØGE DE FORSKELLIGE WORKSHOPS, HVIS IKKE MAN ER TILMELDT. VI HENSTILLER TIL AT DETTE RESPEKTERES, DA DET ER MEGET FORSTYRRENDE OG UNFAIR OVER FOR DE BETALENDE DELTAGERE!

GENERELT

Da Fanø Strikkefestival foregår både i Nordby og i Sønderho, vil du automatisk komme rundt i de smukke bymiljøer.

Fanø byder dog også på meget smuk natur, som du ikke må snyde dig selv for. På vejen til Sønderho kan du smutte en tur forbi Pælebjerg, eller du kan køre langs stranden i bil hele vejen fra Nordby til Sønderho.

Glem ikke at besøge vore mange museer, som giver dig indblik i Fanøs unikke kulturhistorie.

Vi anbefaler også, at man benytter øens info-standere, som står placeret forskellige steder på øen. Første info-stander, du møder, er i INFO-rummet ved bageren, som ligger lige ned til havnen i Nordby. Her kan man finde alle de oplysninger, man har brug for omkring Fanø (dog ikke om strikkefestivalen). I Sønderho er INFO-rummet  ved busstationen bemandet.

HOTLINE-TELEFON

Er der spørgsmål eller brug for hjælp, så ring på følgende telefon nummer: 23259030

Arrangør af Fanø Strikkefestival er:

Christel og Jørgen Seyfarth

Postadresse: Engen 4

Butik: Hovedgaden 76

Nordby 6720 Fanø

Mail: mail@strikkefestival.dk

Mobil: +45 23259030

www.strikkefestival.dk/www.christel-seyfarth.dk

 

 

 

 

 

 

 

Dette website bruger cookies til at følge din adfærd og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies i dine browserinstillinger

Accepter ikke cookies Accepter kun funktions cookies Accepter alle cookies