Nyhedsbrev fra Strikkefestival.dk


 
 Nyhedsbrev nr. 3 - {18/8 2017}
---
Kære strikkefestival deltager
Festivalprogrammet er spækket med spændende underholdning og foredrag, både i Nordby og Sønderho, og det kan være svært at have et overblik over det hele, 
Derfor tilbyder vi en SMS-service, hvor vi først på dagen giver dig et overblik over, hvad der er af arrangementer i løbet af dagen, og løbende følger op, hvis der sker noget nyt og spændende.
Det koster kr. 25,- at tilmelde sig denne service. Tilmeld dig denne service her http://www.strikkefestival.dk/booking-shop/sms-service-stitur-i-nordby/sms-service-detail
---

FANTASTISK FREDAG AFTEN MED FOREDRAG, MODESHOW OG KONCERT MED EIVØR

Fredag aften er en aften, alle glæder sig til at være en del af. I år er ingen undtagelse. 
Vi starter aftenen med ½ times foredrag med skønne KOUSHI, kendt fra Den store Strikkedyst, hvor han først var deltager og senere vært. Koushis dejlige humør og fortællingen om hans tilgang til at lære at strikke - og ikke mindst omverdenens reaktioner herpå - er en dejlig optakt til en forrygende aften for alle sanser.

Herefter kommer den færøske sangfugl, EIVØR, på scenen. EIVØR er idag en international kendt kunstner, og hendes vidunderlige stemme og musik kompositioner, går lige ind i hjertet på folk. Hun er ikke uden grund en meget efterspurgt kunstner, og nogle vil måske huske, at det var hende, der sang til åbningen af Århus Kulturhovedstad 2017. Vi er utrolig stolte over, at hun har accepteret invitationen til at synge for os på Fanø Strikkefestival, og vi er henrykte over, at vi kan give vores festivaldeltagere denne oplevelse.
Vi har gjort rigtig,rigtig meget ud af modeshowet i år, idet det er modeller fra Christel Seyfarths nye bog "FANØSTRIK - ud over horisonten", der kommer på catwalken. Vi har sammensat et modeshow, hvor en af Christels inspirationskilder, nemlig Fanødragten, bliver flettet sammen med de nye håndstrikkede modeller på en utraditionel og inspirerende måde. EIVØR vil akkompagnere modeshowet med endnu flere numre, og vi vil gøre alt for, at musik, modeshow og festivalstemning vil løfte hele teltet.

Der er stadig pladser at få på denne aften, men skynd dig, hvis du vil have denne oplevelse med. Book den her: http://www.strikkefestival.dk/booking-shop/foredrag/early-bird-middag-inkl-fredag-aftens-program-331-detail



 

VI STRIKKER FOR KEMO-HEADS I bazarTELTET - LØRDAG 10.30 - 12.00


Det er en stor livskrise at blive ramt af kræft. Får man kemo, taber man også håret. For en kvinde er det meget svært.
Heldigvis er der mennesker med hjertet på rette sted,som GØR noget for deres medmennesker i krise. I dette tilfælde er det KEMOHEADS.

Vi håber, at rigtigt mange finder strikkepinde og næstekærligheden frem, så der kan indsamles rigtigt mange huer ind til Kemoheads ved Fanø Strikkefestival 2017. Huerne er med til at gøre en stor forskel for dem der mister håret i en periode pga. kemobehandling. 

Vi håber, at der kommer en masse og strikker på huer om lørdagen, hvor vi strikker på huer i fællesskab i løbet af dagen. 

En repræsentant fra facebook gruppen FANØSTRIK, Lene Torp,  glæder sig til at modtage huer sammen med en repræsentant fra Kemoheads, der også vil kunne svare på spørgsmål i løbet af dagen.
Der kan ligeledes afleveres huer i Christel Seyfarths butik, Hovedgaden 76, Nordby på Fanø

Her har du en opskrift til en hue, hvis du har lyst til at være med til at gøre en forskel. 
Her en ide til en opskrift: http://file:///C:/Users/Christel1/Downloads/Kemohue%20Merete%20opskrift.pdf
Læs mere om KEMOHEADS HER: http://www.kemoheads.dk/
 

AFLØSER FOR MARIE MØNSTER DØLLNER for workshops 12,24 og 39

Marie Mønster Døllner venter tvillinger og er af den grund blevet sygemeldt. Hun har derfor med stor beklagelse meldt afbud som underviser til Fanø Strikkefestival. Marie skulle undervise i workshop 12, 24 og 39.

Heldigvis har vi fundet en meget kompetent afløser for Marie, nemlig Lillin Villadsen fra Ribe, som sammen med Marie har gennemgået kursusindholdet for alle 3 workshops, og hermed er fuldstændig klædt på til at springe ind for Marie.

TRÆNGER DU TIL AT KOMME I FESTIVALSTEMNING, så få lige genopfrisket strikkefestival-stemningen fra sidste år.https://www.youtube.com/watch?v=BGtzrqEib_I

Mange festivalhilsener fra Fanø
Christel og Jørgen Seyfarth