Nyhedsbrev fra Strikkefestival.dk


 Nyhedsbrev den 5. marts 2016
---
Kære strikker.
Hjemmesiden er nu klar til at kigge på. På mandag åbner vi op for Eshoppen, så der er et par dage til at danne sig et overblik over alle tilbud. Vent ikke for længe med at melde dig til, hvis der er en workshop eller et foredrag, du rigtig gerne vil med på. Det er ikke til at sige på forhånd, hvilke workshops, der booker op først, og vi kommer ikke til at lægge flere workshops ind i programmet, heller ikke, hvis der er nogen, der er super populære.

Du kan også købe et PDF program nu.
---

MANGE SPÆNDENDE WORKSHOPS og foredrag

Det bliver rigtig svært at vælge i år - det er det, vi hører fra de, der allerede har købt det trykte program og har haft nogle uger til at læse det hele igennem i. 

Kombiner dit program med både workshops og foredrag, så får du masser af inspiration, der kan arbejdes videre med, når festivalen er forbi.

Vi vil naturligvis sætte særlig fokus på vores MASTERCLASS med skotske Di Gilpin. Har du en designerspire i maven, er denne workshop lige noget for dig. Samtidig afholdes den i et skønt lokale på Kellers Badehotel & Spisehus ved Fanø Bad, og du vil hele dagen blive forkælet med god mad, og hvis du har tid - en gåtur til stranden, som ligger 5 min. gang fra Kellers Badehotel - og masser af inspiration og værktøjer til at arbejde videre selv..




 

VIL DU OGSÅ MED TIL STRIKKEFESTIVAL I SKOTLAND?

Inverless/Loch Ness International Knit Festival afholdes den 29. september - 2. oktober i år. Vi har lagt en pakketur op, som du kan melde dig til, hvis du vil med. Så rejser vi sammen, både ud og hjem. Læs mere om denne spændende pakkerejse ved at klikke på linket her:  http://us5.campaign-archive2.com/?u=ce346bfad6583e872e07aa0e8&id=6489cedd91&e= 

Vi garanterer, at det bliver en fantastisk oplevelse at være på strikkefestival i det skotske højland. Mød bl.a. Solveig Hisdal, Alice Starmore og mange andre designere fra Danmark, Skotland, England, Tyskland og Holland.

Det bliver en international flok strikkere, der gæster denne strikkefestival. Vi har meldinger om, at der er tilmeldte fra hele Skandinavien, Tyskland, Holland, Frankring, Storbritannien og USA.

Fanø Internationale strikkefestival har dermed fået sig en lillesøster i Inverness/Loch Ness, men begge festivaler har helt deres eget udtryk - unikke på alle måder.

Vi håber, I synes om programmet og strikkefestivalens hjemmeside. Husk, du skal registrere dig for at kunne booke - det gøres nemt på hjemmesiden og skal kun gøres een gang.

Fortsat god weekend,
Bedste hilsener
Christel og Jørgen Seyfarth